Hærløbet 2026 støtter akutstøtten til danske veteraner

"Akutstøtten" kan referere til flere ting

Under mottoet ”veteraner støtter veteraner” danner Danmarks Veteraner & Veteranstøtten et fællesskab for veteraner i hele Rigsfællesskabet og varetager veteranernes interesser på alle niveauer fra Christiansborg til den enkelte veteran. Foreningen gennemfører i den forbindelse et stort antal aktiviteter målrettet veteraner og deres pårørende.

Alle veteraner har krav på anerkendelse og respekt. Nogle veteraner har brug for yderligere støtte, derfor rådgiver og støtter Danmarks Veteraner også dem, som har særlige behov:

          Veteranrådgivningen driver telefonlinjen 80 60 80 30, som veteraner og pårørende kan kontakte 24/7/365 for en uformel samtale, spørge om et godt råd eller blot få en samtale med en person, som har tid til at lytte.


          Danmarks Veteraners Akuthjælp kan yde hurtig hjælp til veteraner og pårørende i situationer, hvor det offentlige ikke har mulighed for at hjælpe, eller hvor det offentlige ikke kan yde hjælp hurtig nok i en akut situation. Danmarks Veteraners Akuthjælp ydes kun efter indstilling fra fagpersoner. I 2025 har Veterancentrets rådgivere, kommunernes veterankoordinatorer og ledere af veteranhjemmene været de største brugere af muligheden for at indstille veteraner og pårørende til at modtage akuthjælp. I 2025 har mere end 100 veteraner og pårørende modtaget akuthjælp. Der er udbetalt godt 500.000 kr.

Danmarks Veteraners Akuthjælp finansieres udelukkende med midler fra donationer. Samtlige donationer videreformidles 100 % til veteraner med behov for støtte.

Danmarks Veteraner er dybt taknemmelig for, at Hærløbet i 2025 donerede overskuddet til Akuthjælpen, og takker naturligvis for at Hærløbet i 2026 atter viser os tillid ved igen at donere overskuddet til Akuthjælpen. 

Bliv sponsor for Hærløbet 2026

Ved sponsorat af Hærløbet 2026, bliver du en del af en større bevægelse, der ikke kun bidrager til danske veteraner, men også bidrager til deres akuthjælp. Akuthjælpen kan  spille en afgørende rolle i at forbedre livskvaliteten for mennesker ramt af PTSD, og din deltagelse hjælper os med at støtte denne vigtige indsats.

Kontakt os over mail med emnet “Sponsorat Hærløbet 2026”.

Ansøg som sponsor